En verden af ikoner indeholder eksempler på både græske, russiske, koptiske og ethiopiske ikoner, som jeg har skrevet ( man skriver en ikon,
fordi det er et evangelium, man skriver i billeder ).
Ordet "Ikon" stammer fra det græske "eikon", som betyder billede. Her er tale om et helligt
billede, et synligt led i Østkirkens gudstjeneste og en integreret del af det ortodokse menneskes hverdags-og trosliv.
Ikonerne menes at være
inspireret af de ægyptiske mumieportrætter fra Fayum omkring 1. - 4. årh. e.Kr. og de første kristne vægbilleder i Roms katakomber.
Ikoner ligner ikke almindelige billeder. De er ikke naturalistiske afbildninger af virkeligheden. For mange vil en Ikon se primitiv og stiv ud, fordi den ikke følger de gængse regler om perspektiv og rummelighed. En Ikon skildrer de bibelske
begivenheder i symbolsk form. Ikonerne i den ortodokse verden er for øjet, hvad prædikenen er for øret i den protestantiske kirke. Den er Tavshedens Forkyndelse.
I bogen "Ikoner Introduktion til den ortodokse kirkes billedverden" skriver Søren Prahl:
Ikoner er forkyndelse i form, farve og skønhed.
Ikonen er et vindue, gennem hvilket man skuer ind i Gudsrigets skønhed og herlighed.
Ikonen er som et nøglehul til at kigge ind i den
lysende evighed.
Ikonen skal belyse og illustrere den tidløse verden.
"Ikonen selv skal ikke tilbedes, men urbilledet bag ikonen skal æres ret og værdigt med kys og korstegn.
Min ikonverden er, som man vil kunne se på de følgende sider, sammensat af ikoner fra forskellige steder i verden, men for dem alle er udgangspunktet
vores fælles urkristne arv, udtrykt i overensstemmelse med kulturen og de forskellige tidsperioder i de respektive lande.